Hvorfor kan det være svært at blive gravid, selv når man lever sundt? I dette afsnit ser vi på fertilitet, stress, negativ energibalance og de idealer, der kan komme til at modarbejde kroppens evne til at skabe liv.
Rikke nærmer sig 30 år og går i fertilitetsbehandling med sin kæreste. Det, der begynder som et spændende og håbefuldt forløb, udvikler sig til et pres med diagnoser som lav sædkvalitet og adenomyose. Samtidig vokser følelsen af ansvar og utilstrækkelighed. Hun træner flere timer dagligt, spiser restriktivt og lever efter tidens sundhedsidealer, men opdager gradvist, at hendes krop er i negativ energibalance.
Hans Erik Foldberg forklarer, hvordan fertilitet hænger tæt sammen med kroppens ressourcer, stressniveau og evne til at skabe overskud. Vi taler om positiv energibalance, livskraft og hvorfor både æg- og sædkvalitet kan påvirkes af livsstil, belastning og indre uro. Afsnittet giver et nuanceret blik på spontanaborter, fertilitetsbehandling og hvad der skal til for at skabe grundlag for en mere stabil graviditet.
𝐈 𝐝𝐞𝐭𝐭𝐞 𝐚𝐟𝐬𝐧𝐢𝐭 𝐭𝐚𝐥𝐞𝐫 𝐯𝐢 𝐨𝐦:
• Fertilitetsbehandling og følelsen af afhængighed af systemet
• Lav sædkvalitet og adenomyose som mulige årsager til nedsat fertilitet
• Stress og fertilitet – hvordan belastning hæmmer kroppens reproduktion
• Negativ og positiv energibalance i forhold til graviditet
• Sundhedsidealer, træning og restriktiv kost som skjulte barrierer
• Livskraft, vitalitet og kroppens evne til at holde på en graviditet
𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐞𝐫 𝐦𝐞𝐝?
Rikke Holm og akupunktør Hans Erik Foldberg i samtale med Leon Rask Sørensen.
𝐋𝐲𝐭 𝐡𝐯𝐢𝐬 𝐝𝐮…
• kæmper med at blive gravid eller er i fertilitetsbehandling
• har oplevet spontanabort og søger en bredere forståelse
• lever sundt, men alligevel oplever hormonelle eller fertilitetsmæssige udfordringer
• vil forstå sammenhængen mellem stress, energibalance og fertilitet
Læs afsnittet:
Leon Rask Sørensen: Velkommen til Det Fantastiske Menneske. Og en ud af afsnit om fertilitet. Også velkommen til dig, Hans Erik.
Hans Erik Foldberg: Tak.
Leon: Dig vender jeg lige tilbage til. Vi skal lige have ridset Rikke, som vi mødte i forrige afsnit op. Hendes situation, den skal vi lige have ridset op. Hun nærmer sig de 30, da vi stifter bekendskab med hende og vil gerne have et barn. Går til lægen og får at vide, at hvis I skal være gravide, så skal I nok se at komme i gang. Og hvis det ikke lykkes inden for seks måneder, så bliver Rikke og kæresten opfordret til at gå i fertilitetsbehandling. Og det er faktisk også lige præcis det, der sker. Og den her fertilitetsbehandling på fertilitetsklinikken, det synes Rikke faktisk er temmelig spændende til en start.
Rikke Holm: Til at starte med, så var deres rolle jo lidt sådan for os, tror jeg, at nu skulle de ligesom fikse vores problem. Eller i hvert fald sørge for, at det ikke var et problem. Og man var egentlig meget positiv omkring, at de fleste gange, så gik det jo nemt. Jeg tror, at statistisk set, så var det inden for en tre forsøg man så ville lykkes med det. Så egentlig deres rolle til at starte med, det var jo, at nu skulle de få taget de her æg ud og få dem befrugtet. Og så ligesom få det til at blive en graviditet. Men det var jo så der, hvor vi havde nogle forsøg, hvor der ikke rigtig skete noget. Og det kunne de ikke forstå, fordi der egentlig ikke var noget sådan at sætte en finger på. Og så tjekker man mig lidt ekstra ved en scanning og finder ud af, at jeg har noget, der hedder adenomyose. Som er sådan noget restvæv, der kan sidde inde på ens livmoder, slimhinde. Og så var det så, at de begyndte at ligge lidt om i forhold til behandlingen. Og så synes jeg jo, at deres rolle blev større faktisk, fordi jeg blev lidt afhængig af dem. Det var i hvert fald lidt sådan en følelse, man fik. Før ladte jeg det over på, at det var den her dårlige sæddkvalitet, der var årsag til det. Men nu var der lige pludselig også noget med mig i forhold til hormonværdierne. Og så blev deres rolle større, tror jeg jeg tænkte i hvert fald. Det var jo ikke, fordi det ikke kunne lykkes naturligt, for det kan det sagtens, sagde de. Men med vores begge diagnoser, som man jo kalder det, når man er i behandling, så kunne det godt tage rigtig lang tid. Og min kæreste er også lidt ældre end mig. Så vi havde lidt nogle ting, der udfordrede det. Det er sådan det store billede i det. Så jeg føler, vi blev lidt afhængige af dem på en eller anden måde.
Leon: Så Rikke, hun går faktisk fra at synes, at det her med fertilitetsbehandling, det er spændende at være en del af. Til lige pludselig med de her ting, som Rikke og hendes kæreste fejler. Til at det lige pludselig går op for en, at hvis det her skal lykkes for os at blive gravide, så skal fertilitetsklinikken lykkes. Der sker et skift i hendes tilgang til det, kan man sige. Hvad er det for noget, de tumler med?
Hans Erik: Inden jeg siger det her med, hvad det er, de tumler med, så tænker jeg, at vi skal lige have lidt med om, at det her med at blive gravid. Normalt er det de her 25-35% chance for, at når man har hjælp fra fertilitetsklinikken med reagensglasbehandling, at det så lykkes. Det er detr hver gang. 25-35% chance. Men det der så er, det er, at nu blander der sig lige pludselig noget andet ind. Vi har en lav sædkvalitet. Sædkvaliteten er nedadgående for mænd hver den år, og ikke mindre i Danmark. Når vi ser tilbage i de 50’erne, så lå vi op på 110-120 millioner sædceller, hver gang et par var sammen. Og det er altså reduceret til under de 40 millioner. Og når vi kommer under 20 millioner, så ved vi, at det er besværliggjort i forhold til at blive gravid. Så det har jo været noget af det, de har tumlet med. Næstefter har hun en lidelse, som kaldes adenomyose, som er en tilstand, hvor livmoderslimhinden vokser ind i muskellaget i livmoderen. Og det er ret uheldigt, hvis ægget sætter sig fast heromkring, eller hvis det i det hele taget vil sætte sig fast, fordi det er en af årsagerne til, at det har svært ved at sætte sig fast. Hvis det så vil sætte sig fast, så er der også større risiko for abortering i denne her sammenhæng. Der skal være en rigtig god gennemstrømning i livmoderslimhinden for at ægget sætter sig fast på en god måde, og der kan etableres god næring til fosteret. Og det her er noget af det, hvor akupunktur virkelig kan gå ind og lave noget. Der kræves ikke den store genopbygningen. Hvis det kun er det, der er galt, så har rigtig mange akupunktører oplevet succes med at behandle de her ting, fordi noget af det akupunktur er rigtig god til, det er at lave en øget blodgennemstrømning i livmoderen. Noget af det, kvinden kan have mistanke om i forhold til det her, det er jo faktisk, at hvis man har smerter, øget smerter ved menstruation, eller kraftige menstruationsblødninger, så kommer det her mere tydeligt frem. Og nu kommer bøvlet, fordi som kvinde, så har man næsten helt sikkert været på P-piller, eller man har haft hormonspiral, og så laver det jo om i, hvordan man har sin menstruation. Så man har ikke nødvendigvis opdaget det her. Tilbage i tiden, inden helt så mange var på P-piller. Ja, der havde vi faktisk fornøjelsen af at hjælpe mange unge piger med menstruationssmerter. Og der ville man kunne have afhjulpet det her problem inden at vide, at der nødvendigvis var et problem, fordi afhjælpning af menstruationssmerter, det er at lave cirkulation i livmoderen, det reducerer typisk menstruationssmerter. Så ja, det her par, de har jo så haft det med sædcellerne og livmorslimhinden, som det vi kan se, som mulige årsager, for der kan være andre årsager i det også.
Leon: Jeg blev lidt nysgerrig på det der med sædkvaliteten. Du nævner det der med, at kvaliteten af mænd over hele verdens sædkvalitet falder. Ved man hvorfor det sker?
Hans Erik: Der er meget usikkerhed omkring det. Vi kan i hvert fald have mange gisninger om det også, kan man sige. Jeg tænker, at der er mange ting, der kan spille ind. Når jeg ser mennesker, som har et arbejde, hvor de bruger sig selv fysisk, mennesker, som ikke har levet et hårdt liv i deres ungdom, med et hårdt liv, der mener jeg, at det kan være hårdt med byliv, det kan være hårdt med alkohol, det kan være i forhold til, hvordan man spiser. Dem, som har skånet sig selv mere, der ser vi helt tydeligt, at der er mere livskraft i de her mennesker, og det er typisk ikke dem, der har problemer. Men der er altså andre ting, der kan spille ind også. Hormonforstyrrende stoffer er noget af det, man har mistanke til. Sprøjtemidler, plastik kan spille ind på fertilitet, både for mænds vedkommende, men også for kvinders vedkommende. Et nyere studie viser nogle data, for eksempel, at mødre, som har haft et stort forbrug af paracetamol, altså panodil og pamol, der spiller det ind på sædkvaliteten, altså hvad ringer sædkvalitet ved barnet, når det bliver voksen, og det er også dokumenteret i dyreforsøg. Altså æggene i pigen bliver grundlagt i fostertilværelsen, så morens møder agerer på, mens hun bærer sit barn. Det har indflydelse, og i starten af graviditeten, har indflydelse på hendes barns fertilitet. Så der er rigtig meget. Det er fine mekanismer, der kører i de her systemer. Noget af det, vi kan se, er, at de funktioner i vores organisme, som har ansvaret for reproduktion, det betyder, at manden kan gøre kvinden gravid, og at kvinden har de ressourcer i hendes reproduktionssystem, der skal til. Når vi får kørt de ressourcer op, så tyder det på, at det kan dispensere for rigtig mange af de gisninger, forestillinger, ting, der tyder på, at der kan have en indflydelse på nedsat fertilitet.
Leon: Rikke går ikke bare i fertilitetsbehandling. Hun kommer jo også hos dig her i klinikken. Lad os lige prøve at høre, hvordan Rikke oplever det.
Rikke Holm: Jeg vil sige, at til at starte med var det spændende. Megaspændende, for jeg tænkte, hvor fedt, man kunne få lov til at være med på den her måde. Nu går det jo stærkt, og de har styr på det, og så kan jeg slappe lidt af. Men efterhånden, som tiden gik, så kunne jeg godt mærke, at jeg begyndte at tage mere og mere på mig. Altså mere ansvar på, at det er fordi, jeg skal gøre noget anderledes, eller noget, jeg gør, der stresser min krop. Det blev også særlig meget kommentarene udefra. Har du fået noget at vide, du kan gøre anderledes, så du ikke aborterer næste gang? Det er nok også, fordi du tænker for meget, eller du har trænet for meget. Alle de her ting, man måske skulle tænke, at det kan jeg faktisk godt gøre bedre. Så det, der blev presset, var nok, at det aldrig blev nok. Man kunne altid finde noget nyt, man skulle gøre. Men holdepunktet har jo hele tiden været at komme ved Foldberg fordi det har været noget, jeg har gjort kontinuerligt. Og det har han jo styret lidt. Så der slap jeg lidt tøjlerne, kan man sige.
Leon: Rikke, hun går altså fra at have meget ro i både krop og sind, i forhold til at være i gang med den her fertilitetsbehandling, til nu at blive mødt med alle mulige indspark, som stresser hende.
Hans Erik: Ja, altså veninder og mødre, svigermødre… Godmenende mennesker, som kan stresse en op. Fordi det, der sker, det er jo; har jeg styr på det her? Har jeg styr på mig selv? Gør jeg det rigtige? Og ja, så er det jo klassisk, at man måske kender nogen, der har været og haft succes med at få hjælp hos os, at man så henvender sig. Hey, find ud af, hvad mangler? Kan du gøre noget for mig? Og så videre. Og når folk møder mig på det tidspunkt, så står man ofte et sted, hvor man som den, der ikke kan blive gravid, ikke kender hele det her landskab af, hvad der kan være i spil, i forhold til at kunne blive gravid. Og stress er en faktor, som hæmmer fertiliteten, altså muligheden for at blive gravid. Og noget af det, der sker i en fertilitetsbehandling, noget af bagsiden ved fertilitetsbehandlinger, det er, at det er stressende at gå det igennem.
Leon: Stressende i sig selv at blive en del af det der?
Hans Erik: Ja, fordi nu skal vi til den her tjek. Nu skal vi se, om æggene lige er klar. Åh, det så rigtig godt ud med æggen, eller at det ikke så helt så godt ud med æggen, eller nu har vi allerede fået information om, at sædkvaliteten ikke er for god, kan vi nu få det her til at passe sammen, og hvad så? Nu venter vi på en graviditetstest, og er vi nu gravide? Der er så mange stressende faktorer, og så omgivelserne, der kommer ind samtidig med. Så man skal egentlig være ret robust til at gå i en fertilitetsbehandling. Man skal være ret robust til at kunne tåle det, at man har forsøgt et halvt år eller et år i forvejen selv, at blive gravid, og så skal ind i det her system for at få hjælp til at blive gravid.
Leon: Ja, for det der er med Rikke, det er, at hun starter i fertilitetsbehandling, og efter en måned, så kommer hun herud første gang. Hvordan griber du det så an, når der kommer en som Rikke til dig?
Hans Erik: Det jeg gør, det er at lave første interviewet til at blive klog på, hvor har vi den her person henne? Det er både mentalt, følelsesmæssigt, hvor er vi henne? Næste efter, så er det jo fysiologisk, hvordan fungerer kroppen? Vi interviewer, vi tester med vores puls og tungediagnose for at finde ud af, hvad det er, der foregår. Og så får vi et billede af, hvordan ser vi det ud fra kinesisk medicin? Hvordan ser vi, at den her organisme fungerer? Er der nogle væsentlige svagheder, som kan være medårsag til, at hun har svært ved at blive gravid? Og de ting, der allerede er opdaget, ja, det er faktorer. Og så vil vi bare sige, så kan der være ekstra faktorer oven i det. Så en af de ting, der for eksempel skulle håndteres i forhold til Rikke, det var faktisk at hjælpe hendes system til at kunne slappe af. Og en ting er at kunne slappe af, men det er også mentalt at have værktøjerne eller kapaciteten til at kan modstå de stressvirkninger, som bliver ved med at komme udefra.
Leon: Og så er vi tilbage til det, du kalder den positive energibalance.
Hans Erik: Nej, det er det faktisk ikke endnu. For det her med stressfaktorerne og kan modstå det, det er, at man ikke bliver slået ud af kurs. Så det virker for kraftigt på vores organismer at gå ud over, hvordan vores organismer kan understøtte en mulig fertilitet.
Leon: Og den her positive energibalance, som jeg så lige fik bragt i spil, den skal vi have fat i om et øjeblik. Men før vi kommer derind, skal vi lige høre, hvad Rikke siger.
Rikke: Jeg tror, jeg havde altid haft en forestilling om, at sådan noget var let eller nemt. Det havde man jo også fået at vide, det var. Og man havde beskyttet sig imod det, siden man var 14-15 år gammel. Så jeg tror egentlig, at forestillingen var, at det selvfølgelig også er noget, der er nemt for mig, fordi jeg har jo levet sundt. I hvert fald ud fra, hvordan min sundhed var beskrevet indefra mig. Med masser af træning og sund kost og ikke ret meget alkohol og ikke rygning og sådan noget. Men det er jo så også der, hvor det så også har ændret lidt mit syn på sundhed, i hvert fald ved at komme her. Den måde, man har levet på. Og fertilitetsklinikken havde egentlig også sagt det til mig tilbage i januar i 2023, at jeg skulle tage lidt på. Jeg vejede næsten 10 kilo mindre end jeg gør i dag. Jeg trænede tre timer om dagen. Og havde meget, meget lav fedtprocent og spiste meget restriktivt. Men på den sunde måde troede jeg jo, at det var. Ja, for det var jo sund mad. Men det var også et højt stressniveau, der lå for dagen. Jeg lavede meget, har altid været i gang med mange jobs og meget træning. Og dagene startede tidligt og sluttede sent. Ja.
Leon: Så hvad er det for noget med den her positive energibalance?
Hans Erik: Positiv energibalance, det er noget vi omtaler i forhold til dyr. Det viser sig med dyr, at når de ligger i en positiv energibalance, det vil sige, at de får den energi, som kroppen har brug for, for at kunne fungere. Mere end bare, hvad skal man sige, at man holder sig vågen og kan bevæge sig. Men at der er et overskud, positiv energibalance, der er et overskud af energi. Når vi har det, så er kroppen i stand til at holde sig selv ret godt kørende. Det er i hvert fald første step. Indenfor akupunkturen, der siger vi, at vi skal have kroppen i balance. Årsagen til al lidelse i vores organisme, det er, at kroppen er ude i balance. Vi skal have kroppen i balance. Og så skal vi have kroppen op og lave et overskud i energi. Det svarer til det her, vi i dyreforsøg ser som en positiv energibalance. Det var det, Rikke ikke havde, hvor hun talte om det her med at tage 10 kilo på, som hjælper hende til at komme i den positive energibalance. Hun har haft et liv, hvor der har dyrket rigtig meget motion. Fordi hun skulle være sund. Vores sundhedsidealer nu om dage er noget med, at der skal dyrkes motion. Så derfor går vi i fitnesscenter. Der skal spises noget mad, som er sundt. Så vi skal have masser af grønsager, salat, som ofte er energifattigt. Og der kan man blive fanget af det her at være i minus. Det var en af de ting, som gjaldt for Rikke, og som vi ser i mange situationer i forhold til mennesker, som ønsker at blive gravide. At det her ikke er i balance. Så noget af det, vi gør, det er, at vi beder folk om at skrive ned, hvad de spiser den første uge. Når vi skimmer det der igennem, kan vi ret hurtigt se, at det her hænger sammen i forhold til, hvad vi mærker i pulsen. Er der det energioverskud i den her organisme, som det skal være? Ellers må vi se efter for det lavet. Og en gang imellem kan det godt være en udfordring. Fordi det kan gå lidt imod ens sundhedsideal, ens sundhedsopfattelse.
Leon: Det kan virke underligt, fordi Rikke træner flere timer dagligt, hun spiser restriktivt.
Hans Erik: Har gjort.
Leon: Hun drak ikke så meget alkohol. Hun har også været ung og gået i byen, men ikke så meget af det. Rygning var der heller ikke noget af. Alt det der, vi får at vide, som skulle være så sundt og godt, og så står du alligevel og siger, at det bare ikke altid er helt nok.
Hans Erik: Det er så følsomt, fordi vi har en kultur i det her land. Når vi ser i forhold til, og nu skal jeg ikke hænge Rikke ud, fordi Rikke er bare en, der forsøger at gøre det så godt, og hun er slet ikke ude på det slemme, hvad vi kan se. Men vi har en ungdomskultur, hvor man er ret skarp på at kigge på hinanden, og om der er lidt for meget fedt på kroppen. Og så bliver man kigget lidt skævt til. Og det er jo ikke helt uden grund, at man er belastet som ung pige i det her land. Vi ved, at 18-25-årige piger, de ligger i et højt stressniveau i 42 procent tilfælde ifølge de her sundhedsundersøgelser, som bliver lavet på landsplan. Det er stressende for vores organisme, og stress i forhold til vores organisme, det besværliggør fertilitet. Så de ting skal være på plads, og der står jeg altså af og til, at lige så stille skal prøve at få en ny kultur sat i den her person, fordi det strider imod vores sundhedsopfattelse. Det er lidt på samme måde, som når man siger til en person, som er alkoholiker, så vil alkoholikeren sige, at de ikke er alkoholiker, og benægte sit forbrug af alkohol, fordi man vil gerne være rigtig. Men det er jo ikke det samme, som man i stand til kan gennemskue sin egen situation ind i det her. Så det er svært, og jeg bliver også nødt til at sige, at egentlig ind i sundhedssektoren, der har man også de her idealer. Og når man har de idealer, så er det mange gange, at der har vi hele den der realitetsbårne tilgang til at gennemskue, hvornår er der faktisk en negativ energibalance. Så det er et begreb, jeg tror, vi kommer til at høre noget mere om. Den bliver ikke itale at på den her måde, men jeg håber, for eksempel når vi begynder at tale om det, at der er flere, der vil begynde at tage det til sig.
Leon: Så når Rikke kommer her, og du konstaterer, at der er en negativ energibalance, det kan du da ikke lige klare med en nål? Jeg tænker, at der må være noget at snakke om, noget at samtale om, noget dialog og noget andet.
Hans Erik: Så når vi laver behandling, så kan vi se, at behandling det er en ting, det andet det er lige så stille at få opfattelsen, kulturen lavet om på øverste etage. Der ligger også en proces, og det er jo så også noget, det Rikke fortæller videre omkring.
Leon: Så hvad mere kan der ligge i sådan et forløb her?
Hans Erik: Jamen i et forløb, der kan virkelig være mange ting i spil. Noget af det, vi skal være opmærksomme på i forhold til det i det hele taget, at blive gravid, det er egentlig, at der skal være et overskud til at blive gravid. Hvis vi ser på mennesker, som yder for meget, balletpiger for eksempel, der forsvinder menstruationen. Vi har haft det med svømmepiger også, som bliver presset, menstruationer bliver forstyrret, cykelryttere. Sportens verden i det hele taget kender godt til det der med, at menstruationerne udebliver, fordi der er ikke kapacitet. Jeg omtaler det egentlig ofte som om, at vi skal have en vis mængde ressourcer på batteriet, for at der er grundlag for, at kroppen kan reproducere sig selv, altså kan skabe grundlag for et barn. Og mange gange i sådan et forløb her, ligesom vi kører det op, jamen så ser vi faktisk, at hvis folk har fået æg taget ud for eksempel, inden man har fået kørt batterisystemet op, hvis man kan sige det sådan, ja, så er der ikke mange æg eller man har måske fået taget æg ud flere gange, der bliver færre æf. Der ser vi, ligesom vi får kørt ressourcerne op på det her batterisystem, ja, så kommer der lige pludselig flere æg frem til modning. Og det er en gang imellem noget, vi må vente på, når vi modtager kvinder til fertilitetsbehandling. Det er gamle æg skal bruges, indtil vi kan få de æg, som er produceret af kvinden, når vi har kvinden op på at have fulde ressourcer. Det samme kan vi faktisk se med mænd. Når vi kører dem op i ressourcer på det system, som skal sørge for, at sædkvaliteten kan være i top, jamen så bliver der lige pludselig en bedre sædkvalitet. Sædkvaliteten kan være så ringe, at den stadigvæk ikke er oppe i det område, hvor det er betydeligt nemmere, men den der ændring kan være det, der gør det afgørende til, at det kan lykkes.
Leon: Så fordi man har nedsat sædkvalitet, eller man har ringe æg, så kan man rent faktisk godt gøre noget for at booste?
Hans Erik: Ja, noget af det, der er det springende punkt i det her, det er, at der hele tiden bliver talt om det her med, hvordan vi ligesom bliver ældre, så aftager vores mulighed for at blive gravide. Vi kan se, ligesom vi får skruet ressourcerne op i de her PASS-systemer, så genvinder de bedre evnen til at blive gravid. Når jeg sådan lige kigger på, hvad vi har haft i pipeline tilbage i tiden, så har vi haft en hel del mennesker op i 43-44 års alderen, som kunne blive gravide, som ikke var lykkes med at blive gravid, eller få det antal børn, de gerne ville have. 45-årige har vi også haft nogle af, som var blevet opgivet, ja, så kunne de pludselig få børn. Så det her med livskraften, vitaliteten i organismen, det er altså en af de afgørende, og jeg vil sige, vi får de lidt længere forløb, når vi skal vente på, at vi få brændt gamle æg af for eksempel, indtil vi kan komme til at bruge noget, der er mere kvalitet i. Og det er sådan noget, vi står og vurderer ud fra pulsen, hvordan kører de her funktioner, hvordan er grundlaget for, at der kan komme noget, vi kan kalde en mere sikker graviditet, og det er det, vi rigtig gerne vil have, vi kan få lavet. Hvis vi som mennesker kunne tænke tanken, at vi skal være fyldt op og have overskud, når vi går i gang med at blive gravide, jamen, så står vi med noget helt andet materiale. Og det kan altså godt nok spare mange af bekymringer og søvnløse nætter eller grædeture. Det er så hårdt for organismen at gå igennem de her brist.
Leon: Noget af det, jeg lige skal have spurgt dig om, Hans Erik, inden jeg glemmer det, det er noget, vi nævnte i starten, nemlig det her med aborter. Rammer de tilfældigt, eller rammer de ikke tilfældigt?
Hans Erik: de spontanaborter; min erfaring er, at de rammer ikke så tilfældigt. Når vi har en organisme, der er velsmurt, og det gælder så både manden og kvinden, jamen, så er det altså svært, at det ikke ender op med et barn. Men vi har jo først konfirmeringen af, hvad var fejlen, hvad var manglen, hvad var utilstrækkeligheden, hvad var ubalancen? Vi har den jo, vi har først forklaringen på det, når vi står med en graviditet, der holder. Så når man kigger bagud, så ser man typisk, at det var sådan, sammenhængen var. Og der har tiden virkelig lært mig det her med, at der nærmest altid er en grund. Så det er vores fornemmeste opgave at få kigget ind i det her. Og der talte vi jo lidt i sidste afsnit om holdefunktionen. Der er det her med, hvordan er æggene, er kvaliteten op på et vist niveau, er sædcellerne op på et vist niveau? Jeg har set mænd, der kunne befrugte deres kvinde, inden sædkvaliteten var oppe i mængde. Jamen, der er kun en forklaring, det er, at vitaliteten hos den her mand, jamen, det har spillet ind på andre ting. Og det svarer jo rigtig meget også til det her med, at når vi er yngre, jamen, så er der mindre risiko for at abortere. Vi ved med alderen, der bliver der større risiko for at abortere. Så når vi skruer op på livskraften, som er identisk med når vi er yngre, ja, så vil det være naturligt, at der er meget, meget mindre risiko for aborteringer, spontane aborteringer.
Leon: Og med det på plads, så skal vi også lige, synes jeg, fortælle, hvordan det så er gået med Rikke og hendes kæreste. Fordi det er jo ikke gået anderledes, end at hun er gravid. De venter sig, har jeg lært. Hun er gravid, og de venter sig. Og det har selvfølgelig givet en masse glæde, men også bekymring.
Rikke: For nu skal det heller ikke lyde som om man ikke, for man også er bekymret stadigvæk, men det er en anden bekymring, end man har haft før. Nu er det nok mere bekymring om, okay, hvad sker der så, når man så skal føde det her barn? Ja, så er man pludselig ikke bare sig selv mere.
