Kender du det, at du står i en klemt situation, hvor du har svært ved at træffe en beslutning? Du har svært ved at gennemskue, hvad den rigtige beslutning er for dig.

Måske overvejer du, at tage nogle skridt i en ny retning, men tøver alligevel fordi du ikke kender konsekvensen af dit valg og har dermed frygten for, hvad der kan være i vente. Det er derfor nemmere at blive der, hvor du er, selvom din nuværende situation ikke er optimal for dig.

Det kan fx være at du er stressramt og har en følelse af, at du bare skal tage dig sammen. Men det at tage sig sammen kan være svært, fordi vi har tryghed i det, vi i forvejen kender altså den nuværende situation selvom vi udmærket er klar over, at det ikke er holdbart ret meget længere. Vi ved, der skal en ændring til, men hvilken…

Du er nødt til at indse, at det, du længe har forsøgt, ikke har givet dig den ændring, du ønskede og derfor er der ingen grund til at forsætte ud af samme sti. Hvis hesten er død, så stå af. Dermed menes, hvis det, du gør, ikke giver det resultat, du ønsker, er du nødt til at prøve noget nyt. Ellers bruger du alt for mange ressourcer på noget, som alligevel ingen ændring giver.

Det kan være svært at nå dertil, hvor vi får taget os sammen til at ændre stil og gøre noget anderledes, end vi tidligere har gjort. Så står vi pludselig i afmagt, for vi har jo netop trygheden i det, vi står i her og nu og utrygheden i forandringen.

Der er typisk to årsager til, at vi kommer til at stå i afmagt – årsager som ligger bag det, som vi umiddelbart tror, der giver afmagten. Den ene årsag er, at vi gerne vil have at noget skal være på en bestemt måde – f.eks. når jeg be´r om forståelse for min situation, så bliver jeg afmægtig, når jeg ikke bliver mødt i mit ønske, men blot får at vide at det også er svært for min kollega. Den anden årsag starter ofte således: jeg fatter ikke hvorfor en anden bliver imødekommet, når jeg ikke bliver det. Her må vi så prøve at spørge videre ind til hvori en forskel kan ligge eller prøve selv at få indsigten i, hvorfor det måtte være, som det nu er. Kan vi ikke forstå det, forbliver vi i afmagten – kan vi komme til en forståelse, vil afmagten oftest slippe.

Hvis vi har lært at lukke munden op i forhold til fx chefen, sker der typisk det i samtalen, at vi bliver opmærksomme på os selv og sætter gang i en refleksion. Det får samtidig vores følelser til at lette lidt. Når vi begynder at reflekterer, opstår muligheden for nye veje. Det kunne fx være med tanke på, om du skal have et nyt job eller drøfte situationen med chefen, som måske resulterer i, at I sammen finder ud af det. Måske finder I også ud af, hvad du selv kan gøre.

Tør vi ikke at møde en forandring, har det en konsekvens. Konsekvensen kan være en sygemelding, hvilket ikke nødvendigvis fører noget godt med sig. Det kræver derfor personlig styrke at turde se forandringen i øjnene.

Hvis vi ikke har modet til at tage en beslutning, tør vi heller ikke tænke hele vejen rundt i forhold til den situation, vi står i. Grunden til, at vi ikke tør tænke disse tanker til ende, er fordi vi tror, at vi allerede er i gang med at tage en beslutning, som vi egentlig ikke bryder os om at tage.

Men når vi står over for en forandring, er det vigtigt, at vi tør tænke nye tanker. Det kræver altså, at vi tør tænke nogle tanker til ende, og er bevidste om at dette ikke er farligt i sig selv. Tør vi gøre dette, åbner det op for muligheden for, at tage den rigtige beslutning.