Din arbejdsgiver er ikke din clairvoyant og kan derfor ikke læse din tanker.
Derfor er du nødt til at lukke munden op, så din leder bliver bekendt med din situation. Du skal ikke forvente, at lederen kommer til dig, selvom du måske går og hænger lidt med mulen. Hvis du ikke fortæller, hvordan du har det i en given situation, er risikoen for, at du kommer til at føle dig svigtet væsentlig større.
Det er en vigtig ting for os mennesker, at føle os lyttet til og imødekommet. Hvis vi føler at vi er noget værd, mener vi, at vi ville blive imødekommet. Hvis vi ikke bliver imødekommet, bliver vi frustrerede og får en følelse af, at vi ikke er noget værd. Det kan gå ud over vores selvfølelse og hurtigt lede os i retning af en mindreværdsfølelse. Dette er en ond cirkel, for hvis vi først har følelsen af mindreværd, bevirker det, at vi klapper i og dermed ikke får sagt fra.
Har vi en forventning om at lederen kan se, hvad der udfordrer os, uden vi siger noget, så bevæger vi os på farlig grund. Det kan nemlig føre os i retning af, at vi kommer til at dømme dem, der er omkring os, fx ”det er også for dårligt at lederen ikke ser, hvordan jeg har det” osv., ja så kan vi komme til at fremstå fordømmende og negative, hvilket vi ikke ønsker at være. Hvis vi bliver negative, kan vi komme til at hade os selv for det. Vi vil jo gerne fremstå positive og imødekommende over for vore omgivelser.
Hvis du kan få udtrykt, hvad der foregår inde i dig, giver det din leder mulighed for at imødekomme dig. Men det, som lederen ikke er bekendt med, har han/hun selvfølgelig heller ikke muligheden for at hjælpe dig med. Så du hjælper faktisk lederen med at hjælpe dig, hvis du fortæller om de udfordringer, du står overfor. Så derfor er det vigtigt at, du tør og stå frem og dermed tage ansvar for det, der foregår inde i dig. Det vil skabe bedre trivsel både for dig selv, men også på arbejdspladsen.