Læs afsnittet:
Hans Erik Foldberg: Velkommen til dig, hr. Liang.
Liang: Tak.
Hans Erik: Vi har været gode venner i 35 år nu, siden første gang jeg var i Kina og besøge hospitalet i din hjemby. Sidste gang talte vi om det kinesiske sundhedssystem og det vestlige system her i Danmark. Vi kunne se, at det næsten er det samme, idet vi har en vestlig del og en østlig del. I Kina har man det blot samlet på hospitalet. I Vesten har vi akupunktur uden for det almindelige sundhedssystem og uden for hospitalerne. I Danmark betyder det, at man skal betale for behandlingen. Patienterne skal selv betale, hvis de ønsker akupunktur eller urtemedicin. Men for jer i Østen er det helt normalt også at få hjælp gennem traditionel kinesisk medicin. Sidst talte vi også om de forskellige begreber og hvordan vi kan forstå dem. Hvis man vil vide mere om det, kan man se podcasten lige før denne. I dag skal vi tale med hr. Liang om, hvor vigtigt det er at være åben og nysgerrig, så vi kan forstå de virkninger, af de ting vi (selv) kan gøre for kroppen. Hvis vi ikke forstår det, er det svært for eksempel at gøre noget forebyggende. Vi skal også tale om, hvordan mad kan hjælpe os på forskellige måder. Det ved du meget om. Vi kan næsten ikke spise et måltid sammen, uden at du taler om det. Vi skal også tale om, hvordan hr. Liang fik diabetes, for mennesker i Østen oplever også stress og har travlt. Du har rejst verden rundt til mere end 60 lande gennem dit arbejde på universitetet. Så kan man få sygdomme som stress, forhøjet blodtryk og diabetes. Vi skal høre Liang fortælle om, hvordan han hjalp sig selv ud af diabetes og forhøjet blodtryk. Først vil jeg gerne tale med dig om, hvordan du tænker, når du spiser. Maden giver næring, men den kan også hjælpe kroppen til at fungere bedre. Kan du fortælle lidt om den tankegang?
Liang: Gennem min egen erfaring med diabetes ved jeg, at mad er utrolig vigtig for menneskers sundhed. I Kina læser jeg af og til bøger. Jeg tror, udsagnet stammer fra en meget gammel bog. Der står: Du er, hvad du spiser. Det betyder, at hvor meget sukker, fedt eller frugt du spiser, kan påvirke dit helbred og dit fordøjelsessystem. I Kina har vi i mange år haft forskellige former for kostanbefalinger. Vi har restauranter, hvor urter og kinesiske retter kombineres. Det er retter, hvor kinesiske urter indgår. Det hjælper faktisk med at forbedre kroppens funktioner.
Hans Erik: Når det gælder urter, kan man sige, at man i Kina har apoteker med 300, 400 eller 500 forskellige slags urter, som kan bruges til behandling af forskellige sygdomme. Men når de bruges sammen med maden, handler det også om at styrke kroppens funktioner.
Liang: De urter vi bruger i maden, er som regel de mest almindelige. Det er urter, som folk kender. Hver familie og hver kok ved, hvordan de skal bruges sammen med maden. Jeg tror, det er det samme i Danmark. I Jylland har jeg besøgt to urtehaver. Den ene lå i Sønderjylland og den anden besøgte jeg, da jeg cyklede sammen med Hans Erik. Det var også en urtehave. Så jeg kunne se urterne.
Hans Erik: Et gammelt kloster.
Liang: Ja, så jeg kunne se urterne. Folk har allerede stor glæde af den viden. Men du nævnte lige min diabetes. Vil du gerne have, at jeg fortæller om det nu?
Hans Erik: Det er meget interessant.
Liang: Ja, men giv mig lidt ekstra tid. Jeg taler gerne.
Hans Erik: Måske skal du begynde med at fortælle, hvordan din krop fungerede dengang. Det var virkelig elendigt.
Liang: Ja, det var det. Da jeg blev klar over det, var det i 2019.
Hans Erik: Første gang jeg besøgte dig. Jeg tror, at jeg allerede før det havde fortalt dig mange gange. Ja, ja. Du skulle passe på.
Liang: Ja, det skulle jeg. På det tidspunkt i Danmark faldt jeg faktisk om. Jeg mistede bevidstheden. Så begyndte jeg at indse alvoren, og Hans Erik sagde: “Du skal have lavet et helbredstjek.” “Jeg tror, du har problemer med stofskiftet eller metabolismen.” Da jeg kom hjem, gik jeg straks i gang. Jeg fandt ud af, at mit blodsukker var meget højt. Før måltider var det meget højt. Efter måltider kom det helt op på 16,9. Det er meget højt. Så jeg blev bange. Jeg kunne mærke det i hele kroppen. Mit hår og mine øjne og ører kløede. Mine tænder begyndte at løsne sig. Jeg tror også, at mine problemer med halsen skyldtes diabetes. Jeg kunne mærke det her, og om natten kløede huden voldsomt og blev rød. Mine ben og fødder føltes heller ikke normale.
Hans Erik: Det var frygteligt.
Liang: Ja, virkelig frygteligt. Man kunne tydeligt se, at det hang sammen med blodet. Efter Hans Eriks råd ændrede jeg fuldstændigt min livsstil. Også min kost. Før måltider begyndte jeg at spise grøntsager først, salat, grøntsager og lidt suppe. Derefter spiste jeg ikke så meget af den bedste, fine hvide ris. Jeg begyndte også at motionere meget. Som vi talte om sidste gang, gik jeg også ud i naturen for at være i kontakt med den og opholde mig i solen. Efter to år, tror jeg, var jeg helt kommet mig. Jeg behøver ikke længere medicin. Mit blodsukker og mit blodtryk er nu helt normale. Så tak, hr. Foldberg. Tak.
Hans Erik: Nej, det synes jeg ikke, du skal sige. Hvem gjorde arbejdet? Det gjorde du selv.
Liang: Ja, men du opdagede problemet i tide. Og fordi jeg har arbejdet sammen med dig, kender du mig godt og kunne opdage det.
Hans Erik: Men jeg ved, at da diabetesen begyndte, og du blev undersøgt på hospitalet med blodprøver og alt det der, fik du vestlig medicin mod din diabetes
Liang: Ja.
Hans Erik: Hvordan oplevede du den vestlige medicin mod diabetes?
Liang: Det er et godt spørgsmål. Jeg tog medicinen i cirka en måned, men jeg havde det ikke godt. Mit hjerte slog hurtigt. Når jeg gik ud og motionerede, så jeg bølgerne i vandet som lilla. Det viste mig, hvor alvorlig situationen var. Mine øjne føltes, som om nogle blodkar var sprunget. Derfor så vandet lilla ud. Jeg følte mig heller ikke godt tilpas på medicinen. Nogle gange blev jeg svimmel. Så jeg stoppede hurtigt med den.
Hans Erik: Men var du også stoppet med at ryge og med at spise sukker på det tidspunkt?
Liang: Ja, jeg var stoppet med at ryge. Og der var også en anden ting. Jeg tog på hospitalet for at få ordnet mine tænder. Det var faktisk allerede inden diabetesen. Da mine tænder blev i orden, kunne jeg tygge maden meget bedre, mere end 20 gange pr. mundfuld. Så kroppen fik meget bedre adgang til næringsstofferne. Jeg tror, det gjorde en stor forskel. Men under alle omstændigheder tog jeg medicinen, og stoppede igen, fordi jeg ikke havde det godt. I stedet koncentrerede jeg mig om kost, motion og kinesiske urter.
Hans Erik: Det betyder altså, at du begyndte at tænke anderledes og spise anderledes. Du begyndte også at tygge på en anden måde. Alt blev ændret. Og det var meget langt fra den livsstil, du kom fra. Du havde været en meget travl mand i mange år, mens du arbejdede på universitetet og du rejste meget.
Liang: Ja.
Hans Erik: Men det var også under corona-pandemien, ikke?
Liang: Jo.
Hans Erik: Var det en hjælp for dig, at det var under corona?
Liang: På det tidspunkt lukkede samfundet næsten ned. Jeg sagde mit job op og pludselig var der ingen pres. Og det er også en af grundene til, som du nævnte, at når presset forsvinder, føler man sig mere afslappet. Så tror jeg, at kroppens funktioner bliver normale igen.
Hans Erik: Men det med at tygge maden grundigt, må også have betydet, at du spiste mindre. Hvad med din vægt? Tabte du dig ikke meget på den måde?
Liang: Jo. Når man motionerer, sveder og samtidig spiser mindre, så falder vægten. Jeg tabte omkring 10 kilo.
Hans Erik: Ja, der er ikke så meget af dig længere. Du nævnte også, at du brugte urter.´Var det i maden?
Liang: Begge dele. Min kone lavede hver dag mad til mig, særligt om morgenen, hvor der indgik urter. Derudover spurgte jeg nogle venner, som arbejder med TCM, og de anbefalede nogle urter.
Hans Erik: Ja, til at regulere kroppen.
Liang: Ja. Det hjalp virkelig meget. Men der var også noget andet. Jeg læste mange bøger om, hvordan man lever sundt. De fleste af bøgerne kommer faktisk fra Vesten. Det lover jeg.
Hans Erik: Så der er en forbindelse mellem østlig og vestlig tænkning.
Liang: Det naturlige liv er meget vigtigt.
Hans Erik: Og i forhold til kosten brugte du også urter, ikke kun mod diabetes, men også som forebyggelse og støtte til kroppen. Vi skal også tale lidt om Rou Gui. Kanel på dansk. Bruger I det i maden?
Liang: Ja, det gør vi. Jeg tror faktisk, det minder meget om det vestlige køkken, men vi laver det ikke til pulver. Her i Danmark har jeg set det som pulver. I Kina bruger vi det som krydderi. Når vi laver kødretter, lægger vi ofte et stort stykke kanel i en pose, som koger med. Når maden er færdig, tager vi den op igen. Her har jeg set, at I bruger pulveret direkte i maden. Det er også en god måde.
Hans Erik: Hvad med ingefær? Bruger I ingefær?
Liang: Ja, for meget endda. Vi bruger både frisk ingefær, tørret ingefær og ingefærpulver. Det er et af vores mest almindelige krydderier og urter.
Hans Erik: Jeg tror også, det bruges meget i jeres madlavning.
Liang: Ja, det ser man ofte.
Hans Erik: Bruger I også ingefær, hvis I har helbredsproblemer? For eksempel diarré eller lignende? Tænker I sådan?
Liang: Ved diarré og forkølelse bruger vi ofte ingefær sammen med Coca-Cola. Vi koger det sammen. Opvarmer det. Når man bliver forkølet, drikker man det, så man kommer til at svede. På den måde driver man forkølelsen ud.
Hans Erik: Det minder om det, vi talte om i sidste afsnit. Når vi bliver forkølede, ser man det i kinesisk medicin som, at kulden kommer ind i kroppen. Vinden bringer kulden ind i kroppen. Når vi bruger ingefær, som er varmende, hjælper det kroppen med at svede. Dermed kan man slippe af med kulden. Når kulden forsvinder, har virus sværere ved at etablere sig i kroppen. På den måde kan kroppen hurtigere komme sig.
Liang: Ja, og vi bruger ikke særlig meget vestlig medicin.
Hans Erik: Jeg ved, at man tidligere ofte talte om, i forhold til, hvordan man kan støtte kroppen hønsekødssuppe. Er du vokset op med hønsekødssuppe?
Liang: For folk på min alder i Kina dengang, var fattige. Jeg tror ikke, vi havde mulighed for at spise kylling særlig ofte. Det er først i nyere tid. Det er først nu.
Hans Erik: Ja, og også for 40 år siden. Det vi skal huske er, at Kina dengang, da du blev født… Du er født i 1965, ikke?
Liang: Ja, jeg er født i 1965. På det tidspunkt var Kina i en meget vanskelig situation. Fra 1960’erne til 1970’erne var forholdene inden for landbruget meget vanskelige. Kina gennemgik Kulturrevolutionen, og det skabte mange problemer. Folk sultede. Jeg husker også, at du har fortalt, at du fik for lidt at spise. Du sultede og det var generelt tilfældet i Kina under Kulturrevolutionen. Men så begyndte det at ændre sig. Kina blev gradvist mere åbent mod verden fra 1970’erne og har udviklet sig fantastisk frem til i dag. Da jeg kom til din by for 35 år siden, kan jeg stadig huske, hvad en professor tjente dengang. Lønnen var omkring 500-600 DKK
Liang: Ja, måske endnu mindre.
Hans Erik: Og i dag er det… …
Liang: … steget meget.
Hans Erik: Ja, og i dag har du et godt liv og gode muligheder. Noget andet, jeg synes er interessant ved Kina, er hvordan den voksende velstand har påvirket jeres livsstil og udviklingen af overvægt. Ved du, hvor mange mennesker i Kina, der i dag er overvægtige?
Liang: Ja, det er et stort problem i Kina, ligesom i Vesten. Mange mennesker spiser for meget, og derfor stiger vægten. Det samme ser vi i Kina. Jeg ser mange skolebørn, der spiser meget mad og meget sukker og derfor bliver overvægtige. Det samme gælder mange midaldrende mennesker. De oplever meget pres og arbejder hårdt, og de spiser også for meget. Derfor tager de også på. Hvis jeg skal gætte, er det måske mere end 30 procent.
Hans Erik: Det var faktisk 50 procent.
Liang: Jeg kender ikke det præcise tal, men det er i hvert fald mange.
Hans Erik: Det viser, at det kinesiske samfund også har fået de samme sundhedsproblemer som Vesten. Jeg kan huske, at for 35 år siden, i 1991, var det måske kun omkring 1 procent af kineserne, der var overvægtige. Så på 35 år er I blevet rigere og samtidig tykkere. Så på den måde ligner det Vesten.
Liang: Kan du huske, hvad jeg vejede, da jeg første gang kom til Danmark?
Hans Erik: 64 kilo?
Liang: Nej, ikke i 60’erne… Jeg tror, jeg vejede 57 eller 58 kilo.
Hans Erik: Og så kom du til Danmark, og vi hjalp dig med at tage på.
Liang: Og så lærte jeg også at spise kartofler.
Hans Erik: Hr. Liang, alting har sin afslutning. Jeg synes, det har været meget interessant, det vi har været omkring i dag, og de forskellige måder, vi anskuer tingene på. Også din personlige historie om diabetes, og hvordan du er blevet indhentet af det moderne liv. Og hvordan det samme sker for mange kinesere. Præcis som vi ser det i Vesten. Hvad tænker du, hr. Liang, at vi i Vesten kan lære af jer og jeres kultur?
Liang: Jeg synes først og fremmest, at vi har meget at lære af jer. Tak! Hver gang jeg besøger Danmark eller andre vestlige lande, lærer jeg meget. I bruger mange ressourcer på sundhed og I arbejder systematisk. Mange beslutninger bygger på data og præcise målinger. Jeres miljøbeskyttelse og sociale sikkerhedssystemer fungerer godt. Det er noget, vi i Østen kan lære af. Hvis du spørger, hvad I kan lære af os, så håber jeg, at vi i fremtiden kan bidrage med endnu mere til menneskeheden. Jeg håber til den tid, at I også kan lære noget af os. Men lige nu synes jeg, at vores vigtigste bidrag er tanken om at se kroppen og naturen som en helhed. Jeg håber at folk i fremtiden kan se både arbejde og fritid som en helhed frem for at opdele alting. Det er mit forslag.
Hans Erik: Og det er netop noget af det, vi kan takke kinesisk medicin og kinesisk filosofi for. Denne måde at tænke på. Og jeg synes også, vi ser det i Kina i dag, når det gælder miljøet. I Vesten tror vi ofte, at Kina ikke passer på miljøet, men vi kan se, hvad der sker. I går hurtigt forrest, for eksempel med vindenergi og lignende løsninger. Når I handler, gør I det kraftfuldt. Men hvis vi arbejder sammen, kan vi skabe en bedre fremtid og en bedre verden at leve i. Tak fordi du lyttede til podcasten. Og tak til dig, hr. Liang.
Liang: Tak til dig. Jeg er meget glad for at have haft muligheden Tak.
